Emma sofie Harring - DA BOBLEN BLEV BRUDT

Under 2. bølge af corona hvor det var vinter/ efterår, betød en gåtur alt for mig, da der ikke var så meget andet at lave.

At komme ud af hjemmet og se noget andet, få luft, og udforske københavn... Jeg var nemlig også næsten lige flyttet rigtigt hjemmefra.

I starten var det fedt, jeg romantiserede gåturene, lagde mærke til alt, købte kaffe i lagkagehuset, lyttede til podcasts, og plukkede blomster - gik med store jakker og elefanthuer, den helt særlige gåturs mode under lockdown i København.

Men så blev boblen brudt

For det første ville alle andre mennesker jo også ud og gå, så det var svært at nyde turen, når man både skulle være bevidst over afstandstagning, men også skulle dele sine "originale" ideer om blomsterplukning og lagkagehuset med andre.

Skulle afspejle;

Et idyllisk afbræk fra sit zoom-lockdown-hjem i København, samt

fuglekvider, blæst, menneskesnak, baggrundsstøj, kaffemaskinelyde, blade der knaser, golden hour / efterår

håndtegnet, iddyllisk, personligt

dage der gentager sig, let fortæller stemning, børnet/ let forklaret

Følelsen jeg gerne ville ramme:

Det føltes som en bobble der blev brudt,

At man havde et iddylisk afbræk fra sit zoom-lockdown-hjem, og for en stund kunne tænke på noget andet, men det så hurtigt blev ændret til, at det føltes forkert, fordi der var for mange andre mennesker med samme ide, og man desuden bare så det samme hele tiden, det mistede sin specialitet

men også at gå på opdagelse i københavn, at udforske et område (med de samme beboere), københavn om efteråret, romantisering, at være et special snowflake, at isolere sig fra andre ...